Blå borgmester i Fredericia

Borgerne i Fredericia skal vænne sig til en blå borgmester. Efter næsten 90 år med S-styre sikre Borgergruppen blåt flertal

Det er fortsat usikkert, hvem der skal være ny borgmester i Fredericia. Men det står fast, at det ikke bliver en socialdemokrat. Den lokale liste Borgergruppens borgmesterkandidat, Mads Lund, har det afgørende mandat, og han vil enten selv være borgmester eller pege på en borgmester fra den blå blok, siger han til DR Nyheder.

Og Mads Lund sidder i en ønskeposition, selvom Borgergruppen er gået et enkelt mandat tilbage. Det 21 mand store byråd er nemlig splittet i to blokke, hvor S og SF tilsammen har 10 mandater, mens V, K og DF også har 10 mandater. Borgergruppens ene mandat er derfor afgørende.

Forhandlingerne forsætter onsdag aften, og det er uvist, hvornår parterne når frem til et resultat.

Venstres unge Thomas Banke er den bedste bud på en borgerlig borgmester, hvis det ikke lykkes Mads Lund at overbevise de øvrige partier om at give ham posten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere