DF håner rød plan om borgmesterpost

Grotesk, at rød blok vil forhindre Dansk Folkeparti i at få integrationsborgmesterposten i København, mener DF's gruppeformand i Folketinget, Kristian Thulesen Dahl.

Fran Christansborg kommer Kristian Thulesen Dahl nu sin partifælle fra København, Carl Christan Ebbesen, til undsætning. (Privatfoto)
Fran Christansborg kommer Kristian Thulesen Dahl nu sin partifælle fra København, Carl Christan Ebbesen, til undsætning. (Privatfoto)

Det tyder på politisk frygt, at Socialdemokraterne, SF, de radikale og Enhedslisten i København prøver at stoppe Dansk Folkepartis spidskandidat, Carl Christian Ebbesen, i at blive byens nye integrationsborgmester.

Det siger DF's gruppeformand i Folketinget, Kristian Thulesen Dahl.

- Det er grotesk og minder om den berøringsangst, venstrefløjen havde i skikkelse af Poul Nyrup Rasmussen i 1999, da han sagde, at vi ikke var stuerene. Det skriger til himlen, at det flertal i København, der ikke har fået integrationen til at virke, bliver fuldstændig febrilske ved tanken om, at der kommer nogen på den post, som i højere grad vil stille krav til indvandrerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

En normal hovedstad
- Er det ikke et problem i København med mange indvandrere, at jeres holdninger ligger så langt fra et stort mindretal af befolkningen?

- Det handler ret beset om at få integrationen til at virke, så København igen kommer til at fungere som en mere normal hovedstad. Partierne burde hellere forholde sig til, hvilke af de redskaber de har brugt, der har spillet fallit, siger han.

Kristian Thulesen Dahl erkender, at valgnatten er 'de lange knives nat', hvor alle kneb gælder.

- Det pudsige er, at man går efter en post, som normalt ikke er attraktiv, for at holde andre ude. Venstrefløjen på rådhuset bekender fuld kulør, når det er bedre med Enhedslisten på posten. Enhedslisten har haft meget tæt berøring med autonome og grupper, der bekæmpede politiet ved Ungdomshuset, siger DF's stærke mand på Christiansborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere