SF tilbydes overborgmesterpost i Aalborg

Venstre forsøger at snyde S for overborgmesterposten i Aalborg ved at tilbyde den til SF, der er gået voldsomt frem

Venstres spidskandidat i Aalborg har lovet SF borgmesterposten - mod at Venstre får tre rådmandsposter i det nye byråd.

SF's spidskandidat, Anne-Dorte Krog, tygger i øjeblikket på tilbuddet, oplyser P4 Nordjylland.

Venstre er meget forhippet på at bryde 84 års uafbrudt socialdemokratisk styre i Aalborg.

I første omgang tilbød Venstres spidskandidat, at SF kunne få to rådmandsposter, hvis SF ville støtte Mariann Nørgaard som borgmester. Det sagde SF nej til, hvorefter Venstre forhøjede buddet - og altså lige nu tilbyder SF borgmesterposten.

Tilbuddet kommer, efter at Socialdemokraterne har fået store smæk og mister tre mandater, hvilket dog opvejes af stor fremgang til SF, der netop vinder tre mandater.

Dermed kunne borgmester Henning G. Jensen (S) ellers fortsætte på posten, hvor han har siddet siden 1998, med et solidt flertal på i alt 18 mandater inklusiv Radikales enkelte mandat.

På den borgerlige fløj er der fremgang til både Venstre og Dansk Folkeparti med et enkelt mandat, mens de Konservative går et enkelt tilbage.

Landets fjerdestørste by har været regeret af Socialdemokraterne i 84 år.

/ritzau/

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere