KL-formand Fabrin får tørre tæsk

Venstre mister næsten 10 procent af stemmerne i Rudersdal, men kan dog stadig mønstre et flertal med de konservative

Formanden for Kommunernes Landsforening, Rudersdals Erik Fabrin, får tæv, men beholder nok posten. (Foto: Peter Hove Olesen)
Formanden for Kommunernes Landsforening, Rudersdals Erik Fabrin, får tæv, men beholder nok posten. (Foto: Peter Hove Olesen)

Erik Fabrin kan efter alt at dømme kalde sig Venstre-borgmester i Rudersdal efter tirsdagens valg. Partiet går godt nok tilbage med fem mandater til ni, men kan sammen med De Konservative stadig holde et flertal, og Fabrin, som er formand for Kommunernes Landsforening, slipper for den totale ydmygelse.

Antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen bliver efter dette valg reduceret fra 27 til 23, så det kan ikke forklare hele tilbagegangen for Venstre.

De Radikale er også gået tilbage med et mandat og har derfor kun et enkelt tilbage. Det Konservative Folkeparti fordobler derimod mandaterne og har nu fire. Også SF går frem og har nu to mandater.

Lokallisten Rudersdal står stadig stærkt med fire mandater, mens Socialdemokraterne beholder de tre mandater.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere