Lunt valgvejr møder vælgerne

Vejret bliver dejlig lunt og tørt på dagen for kommunalvalget - så der er ingen undskyldninger for at blive på sofaen

På Københavns Rådhus står folk i kø indenfor i varmen. (Foto: Kristian Linnemann)
På Københavns Rådhus står folk i kø indenfor i varmen. (Foto: Kristian Linnemann)

Kalenderen siger november - men tirsdag bliver det alligevel ti grader og sol over det meste af landet, så sofavælgerne kan i hvert fald ikke bruge vejret som undskyldning for at blive hjemme fra valgstederne.

Godt vejr betyder traditionelt høj valgdeltagelse, og tirsdagen byder på de bedst mulige betingelser efter årstiden, lyder det fra DMI.

- Valgdagen er reddet - med hensyn til vejret i hvert fald. Temperaturen bliver omkring 10 grader, og det er rigtig lunt for årstiden, siger vagtchef ved DMI, Leif Andersen.

Hos DMI forventer de lidt skyer tirsdag formiddag, men op ad dagen viger skyerne til fordel for lidt sol. Dagen igennem vil det formentligt være tørvejr over det meste af landet. Dog skal især nordjyderne have en paraply med under armen til valgstedet, for der kan dukke byger op på de kanter. Vinden bliver let til frisk - dog op til hård vind ved vestkysten.

TJEK DIN LOKALE VEJRUDSIGT PÅ VEJRET.DK HER

Kommunalpolitikerne kan prise sig lykkelige over det gode vejr - for allerede onsdag bliver der blæst og regn over hele landet.

- Onsdag byder på ubehageligt vejr. Der vil falde meget regn over hele landet - helt op til 10-20 mm enkelte steder. Det vil stadig være lunt, men meget blæsende - op til kuling. Men valgdagen er altså reddet, siger Leif Andersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere