Ambassadør besøger fængslet dansker i Iran

De danske myndigheder har fået lov til at besøge den 31-årige Niels Krogsgård tirsdag. Han sidder fængslet i Iran, og har det godt ifølge de lokale myndigheder

Niels Krogsgård kan vente sig besøg fra de danske myndigheder - og måske en alvorlig anklage, hvis han ikke kan bevise, at han er journalist. (Privatfoto)
Niels Krogsgård kan vente sig besøg fra de danske myndigheder - og måske en alvorlig anklage, hvis han ikke kan bevise, at han er journalist. (Privatfoto)

Tirsdag skal de danske myndigheder besøge den 31-årige journaliststuderende Niels Krogsgård, der sidder fængslet i Irans hovedstad Teheran. Det oplyser chefen for Borgerservice i Udenrigsministeriet Charlotte Slente.

- Vi har ikke selv været i kontakt med ham. Men de har givet os lov til at besøge ham i fængslet, og det iranske udenrigsministerium oplyser, at han er ved godt helbred, siger hun.

Iranerne er stadig i gang med at undersøge omstændighederne omkring anholdelsen.

- Vi er fortsat i det stadium, hvor vi har været de sidste dage med, at man er ved at undersøge hans identitetspapirer og opholdstilladelse. Det vil sige, at der endnu ikke er rejst en sigtelse mod ham, siger Charlotte Slente.

Ifølge de danske myndigheder er Niels Krogsgård rejst ind i Iran på et turistvisum. Han har altså ikke angivet, at han er journaliststuderende.

Niels Krogsgård blev anholdt i sidste uge i forbindelse med en demonstration foran den amerikanske ambassade.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere