Finans-Hjorten snakker og snakker

- Nu er den der, nej nu er den der! Først jokkede han rundt i globaliseringsforhandlingerne, nu fortsætter Claus Hjort Frederiksen dagligt med igen-igen at love, at finansloven er på plads

Trods konstante løfter om, at finansloven er på plads, er det endnu ikke lykkedes Claus Hjort Frederiksen at få DF til at makke ret på de sidste punkter. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)
Trods konstante løfter om, at finansloven er på plads, er det endnu ikke lykkedes Claus Hjort Frederiksen at få DF til at makke ret på de sidste punkter. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)

Skal et nyt supersygehus til 3,5 mia. kroner ligge i Aulum eller 15 km væk, i Gødstrup uden for Herning? Det spørgsmål synes at trække regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti i pinligt langdrag.

Spørgsmålet var stadig ikke løst, da regeringen og DF sent mandag aften lukkede dagens finanslovforhandlinger.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) synes ellers konstant overbevist om, at nu må den være der. Hele weekenden og mandagen med lovede Claus Hjort, at aftalen være på plads.

Forhandlingerne forsætter i dag klokken 10.

DF vil have sin vilje - eller ingen aftale
Da Hjorten i forrige uge ikke var i stand til at få aftalen om globaliseringspuljen på plads, måtte Far Løkke træde til.

Begge parter - regeringen og støttepartiet DF - har politisk prestige på spil i spørgsmålet, hvor den sundhedsfaglige ekspertise og et politisk flertal i Region Midtjylland foretrækker regeringens placering.

Pia Kjærsgaard lagde sent mandag aften ikke op til at give sig i striden, hvor DF's stemmer er afgørende for regeringen.

- Når en regering ikke har flertal alene, drejer det sig om, uanset hvad der er sagt, at opnå et fornuftigt flertal, siger hun til Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere