Hvad har Fogh og Obama til fælles?

Silvio Berlusconi har gjort det igen: Skaffet sig verdensomtale med en kommentar om en anden politikers udseende

Disse to toppolitikere falder i deres italienske kollega, Silvio Berlusconis smag - hvis det så kan opfattes som en ros. (Foto: Linda Johansen/AP)
Disse to toppolitikere falder i deres italienske kollega, Silvio Berlusconis smag - hvis det så kan opfattes som en ros. (Foto: Linda Johansen/AP)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen måtte finde en grimasse, der kunne passe, da Italiens daværende og nuværende ministerpræsident, multimillionæren Silvio Berlusconi, efter deres første møde i 2002 erklærede:

- Ramussen er ikke bare en god kollega, han er også den statsminister i Europa, som ser bedst ud. Han ser så godt ud, at jeg endda overvejer at præsentere ham for min kone.

Ung, flot og solbrændt
Nu er det den kommende amerikanske præsident, som skal finde en passende grimasse. Berlusconi har dog i det mindste kommenteret Barack Obamas udseende på distancen, men de to kan dårligt undgå at støde på hinanden, når Obama er tiltrådt, og så skal amerikaneren lige fordøje denne kommentar om hans valg:

- (Han er) flot, ung og solbrændt.

Og ja, det er han vel, men er det lige det, der tæller? Måske for en alderstegen og korruptions-mistænkt undermåler af en hårtransplanteret grimrian - for nu at blive i Berlusconis stil.

Vil splejse Obama og Medvedev
Den italienske ministerpræsidents kommentar om Obama faldt, da Berlusconi var i Moskva og holdt en fælles pressekonference med den russiske præsident, Dmitri Medvedev. Berlusconi konstaterede, at valget af Obama blev 'prist af verdensopinionen som en Messias' genkomst'.

- Jeg vil prøve at hjælpe på relationerne mellem Rusland og USA, hvor en ny generation er kommet til magten, og jeg ser ingen problemer for Medvedev i at etablere gode forbindelser til Obama, som også er flot, ung og solbrændt, sagde Berlusconi.

Hvad har man fjender til med den slags venner?

Halonen gav ham en kurv
Den store amerikanske avis, International Herald Tribune, minder om Anders Fogh-historien i dag i forbindelse med Berlusconis Obama-velkomst. Avisen minder også om en tredje ægte Silvio:

Finlands kvindelige præsident, Tarja Halonen, har været udsat for en specielt variant. Da Berlusconi i 2005 ville sikre sig finsk tilslutning til Italiens ønsker om at blive hjemsted for en fælles-europæisk institution, erklærede den italienske præsident:

- Jeg måtte bruge alle mine taktiske playboy-evner, selv om de ikke har været i brug i nogen tid.

Halonen syntes ikke specielt godt om frieriet, hvilket den italienske ambassadør i Helsinki blev kaldt til møde for at få at vide. Med besked om at lade kurven gå videre til sin ministerpræsident.

1 af 2 Silvio Berlusconi er lige ved at ligne en Rafaels engel sammen med den afgående amerikanske præsident, George W. Bush. Ham kan han ikke rigtig genere mere med sin overstrømmende beundring. (Foto: AP)
2 af 2 Disse to toppolitikere falder i deres italienske kollega, Silvio Berlusconis smag - hvis det så kan opfattes som en ros. (Foto: Linda Johansen/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere