Jagt-Bendtsen klarer frisag

Særregler for ministre: Den tidl. vicestatsminister slipper formentlig for at betale skat af værdifulde jagt- og golfture

Det e rikke første gang, at Bendt Bendtsen intense interesse for golf giver anledning til kritik. (Foto: Lars Skaaning)
Det e rikke første gang, at Bendt Bendtsen intense interesse for golf giver anledning til kritik. (Foto: Lars Skaaning)

Jagt-Bendtsen – tidl. vicestatsminister, tidl. økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der nu er de konservatives spidskandidat til EU-parlamentet – slipper formentlig helt for at betale skat af et stort antal værdifulde jagt- og golfrejser, som store danske firmaer forærede ham i ministertiden.

Der er nemlig helt særlige skatteregler for ministre, når det gælder invitationer til diverse arrangementer.

Gaver for 300.000 kr.
Tidl. skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har således oplyst over for Folketinget, at ministre ikke skal betale skat af f.eks. fribilletter til eksempelvis sportslige eller kulturelle arrangementer – når det ’sker som led i varetagelsen af hvervet som minister.’

Ekstra Bladet har kendskab til mindst 30 tilfælde, hvor Bendt Bendtsen i ministertiden tog imod invitationer til jagt- eller golfarrangementer.

Sættes værdien af hvert golf- eller jagtarrangement – hvoraf en del var med overnatning på f.eks. godser – til 10.000 kroner i gennemsnit, så betyder det, at Bendt Bendtsen modtog jagt- og golfgaver for ikke under 300.000 kroner.

Alligevel er alle herlighederne formentlig skattefrie.

Bendt fra Fyn
Golf- og jagtinvitationerne blev nemlig sendt til Økonomi- og Erhvervsministeriet og stilet til minister Bendt Bendtsen. Og både jagt og golf kommer ind under begrebet ’sportslige arrangementer’.

Hjemme på Fyn tager Bendt Bendtsen da også de nye anklager – rejst af dagbladet BT – ganske roligt:

– Der er jo ikke tale om gaver, men om arrangementer, som jeg har deltaget i i min egenskab af økonomi- og erhvervsminister og vicestatsminister – ikke som Bendt Bendtsen fra Fyn, siger eks-ministeren ifølge den konservative pressetjeneste.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen