Annonce:
Annonce:

Lene slår til røg, is, fedt og el-frås

Skatteudspillet Forårspakke2.0 er spækket med hug til dem, der frådser i el, røg, sukker og fedt - det skal koste at være usund og belaste klima og miljø

Lene Espersen giver røg, fedt, sukker og el-frås en skalle. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Lene Espersen giver røg, fedt, sukker og el-frås en skalle. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Annonce:
Følg Politik

Anders Fogh Rasmussen havde taget ikke færre end fire ministerkolleger med til pressemødet med præsentation af, hvad han har givet navnet Forårspakke2.0:

Fra de konservative: Økonomi- og erhvervsminister, vicestatsminister Lene Espersen og justitsminister Brian Mikkelsen.

Fra Venstre: Finansminister, statsministerkronprins Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen.

Frit valg om man ryger
Lene Espersen havde bl. a. til opgave at understrege de effekter, som udspillet vil få på miljø og sundhed.

Og her kom bl. a. højere afgift på cigaretter ind i billedet:

- Det er folks eget valg, om de vil ryge, og der er oven i købet fradrag for rygestopkurser. Det er meget nemt at argumentere for at belaste yderligere på det område, sagde Lene Espersen med fast stemme om de tre ekstra kroner, som skal lægge på prisen for en 20 styks pakke cigaretter.

Diabetes II fordoblet
Også prisen på fede og sukkerholdige produkter får et hak opad.

- I 1995 havde vi 130.000 personer med diabetes II her i landet. Nu har vi 260.000. 45 procent af sundhedsbudgettet på 90 milliarder bruges af kun tre procent af befolkningen, sagde Lene Espersen som argument for, at afgiften på f. eks. is, chokolade og sukkerholdige sodavand'er forhøjes.

Spabad og springvand
Også energiforbruget får en skalle.

- Hvis folk vil have fuldt fut i energien, fuld knald på belysningen i hele huset, springvand og spabade - så skal det betales! Men vi kompenserer med en grøn check, så normale familier med normalt energiforbrug ikke belastes yderligere, lovede økonomi- og erhvervsministeren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: