Skal vi skifte kronen ud?

Folketingets Europaudvalg afholder i dag en høring for at blive klogere på, om vi skal indføre euroen. Hvad mener du?

Skal vi skifte kronen ud med euroen? Det prøver Folketingets Europaudvalg at blive lidt klogee på torsdag. (Foto: Colourbox)
Skal vi skifte kronen ud med euroen? Det prøver Folketingets Europaudvalg at blive lidt klogee på torsdag. (Foto: Colourbox)

I løbet af eftermiddagen afholder Folketingets Europaudvalg en høring, der gerne skulle gøre politikere og befolkningen klogere på, hvad vi alle sammen mener om den fælleseuropæiske mønt, euroen.

På Christiansborg sidder SF med nøglen til folkeafstemning. Og sådan en haster det ikke, mener partiet.

SF's formand Villy Søvndal forventer tidligst, at danskerne bliver bedt om at stemme om dansk deltage i euroen i 2010, skriver Ritzau.

- Det er umuligt i år, siger Villy Søvndal til Børsen. Han peger på, at Lissabon-traktaten først skal være på plads, at vælgerne i forvejen skal stemme til EU-Parlamentsvalg i juni og kommunalvalg i november, og at Fogh skal levere ændringer af grundlaget, før SF vil anbefale et ja til euroen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen indledte dagens høring, der slutter klokken 16.45 og er åben for alle.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere