Palin taler ud om Afrika-fadæsen

Sarah Palin går nu til modangreb mod påstanden om, at hun troede, Afrika er et land. Det er usandt og ondskabsfuldt sagt, siger den slagne vicepræsidentkandidat

Sarah Palin svarede i dag på beskyldningerne om, at hun troede, Afrika er et land. (Foto: AP)
Sarah Palin svarede i dag på beskyldningerne om, at hun troede, Afrika er et land. (Foto: AP)

Siden det blev klart, at John McCain og Sarah Palin ikke skulle tilbringe de kommende fire år i Det Hvide Hus, har flere af McCains medarbejdere offentligt kritiseret den mislykkede vicepræsidentkandidat.

Men vel tilbage i sin hjemstat, bider Alaskas guvernør fra sig.

- Det er grusomt, det er ondskabsfuldt og umodent, siger Palin i dag til CNN.

Taget ud af sammenhæng
Smædekampagnen om Palins uvidenhed blev startet af den ellers konservative tv-station Fox, der citerer anonyme kilder fra McCains kampagne, der blev bestyrtet, da Sarah Palin troede, at Afrika er et land.

- Hun forstod ikke, at Afrika er et kontinent og ikke et land og spurgte, om ikke Sydafrika bare var en region i landet Afrika og ikke et land i sig selv, fortalte Carl Cameron, Fox' politiske korrespondent i McCain-lejren.

Det er slet ikke sandt, lyder det nu fra den kolde stat mod nord. Palins udtalelser er taget ud af sammenhæng.

En anden påstand var, at Palin ikke kunne nævne de tre lande i NAFTA - den nordamerikanske frihandels-aftale (Canada, USA og Mexico).

- Jeg vil ikke kommentere nogen rygter eller anklager, som er baseret på anonyme kilder. Den slags mennesker, som siger noget sådant anonymt, er åbenbart bitre. Så jeg vil ikke sige noget, før jeg ved, hvem der har sagt det. Jeg kommenterer ikke falske påstande, siger Sarah Palin.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere