Vælgerne køber ikke den grønne Fogh

Anders Fogh Rasmussens grønne profil vinder ikke tilslutning hos vælgerne. Kun hver tiende peger på statsministeren som den mest troværdige klimapolitiker

Anders Fogh skal ikke regne med, at hans nye klimavenlige udspil batter i stemmeurnerne. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Anders Fogh skal ikke regne med, at hans nye klimavenlige udspil batter i stemmeurnerne. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Bæredygtighed, vedvarende energi, uafhængighed af fossile brændstoffer. Hovedtemaer i statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tale under Venstres landsmøde, som markerede startskuddet til statsministerens grønne dagsorden.

Men Anders Fogh Rasmussen høster ikke frugterne af sit kursskifte til en offensiv klima- og miljøpolitik. En meningsmåling foretaget af Catinét for Ritzau viser, at kun en tiendedel af vælgerne stoler på, at han er den rigtige mand til at omsætte visionerne til konkret politik.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, mener, det blandt andet kan tilskrives regeringens "fodslæbende" politik på området hidtil.

- Der har nok været et efterslæb. Nu er det en helt ny Fogh, vi ser her, og det hænger sikkert ved i folks bedømmelse, siger han.

Omvendt er SF's Villy Søvndal den partileder, som flest vælgere - 22,1 procent - finder mest troværdig som klimapolitiker.

/ritzau/

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere