Obamas mand på sundhed

Tom Daschle er officielt nomineret til posten som sundhedsminister. Med sin erfaring fra Kongressen skal han stå for at gennemføre reform af sygesikringen

Tom Daschle bliver Obamas sundhedsminister. (Foto: AP)
Tom Daschle bliver Obamas sundhedsminister. (Foto: AP)

Den 61-årige Tom Daschle er kørt i stilling som sundhedsminister, når Barack Obama den 20. januar næste år overtager posten som USA's præsident.

Obama nominerede i dag officielt Daschle som manden, der skal virkeliggøre den reform, som Obama har bebudet af det amerikanske sundhedssystem.

Tom Daschle er tidligere leder af Senatet og regnes også for at være vellidt. Han skal nu bruge såvel erfaring som politisk tæft til at udarbejde en reform af sygesikringen og så få den vedtaget i Kongressen.

USA er et af de få vestlige lande, der ikke har en sygesikring for alle. Mange mennesker mister deres sundhedsforsikring, hvis de mister deres job.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere