Fogh: Birthe er fra en anden tid

Foghs råd til pressen: Birthe Rønn Hornbech er fra en anden tid, og det må I prøve at forstå. Prøv med smiger, når I skal interviewe hende

Hun er fra en anden tid, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen om Birthe Rønn Hornbech. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Hun er fra en anden tid, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen om Birthe Rønn Hornbech. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Det var en meget åbenhjertig statsminister, som i dag kommenterede integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs noget anstrengte forhold til pressen.

- Jeg har talt med hende om det mange gange, sagde Fogh også.

Han forklarede en gruppe journalister, at det godt kan være overvældende at blive overfaldet på gangene på Christiansborg for at blive interviewet. Og han sagde, at han har prøvet at forklare Birthe Rønn, at journalister ikke er så slemme.

Anledningen var, at Birthe Rønn her til morgen nægtede at svare på en række spørgsmål. Hun blev i går sat på plads af statsministeren, og det ville hun ikke kommentere.

Fogh sagde ved samme lejlighed, at han er sikker på, at Birthe Rønn har forstået budskabet om, at han ikke vil have interne skænderier i regeringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere