Bonnichsen afviser DF-kritik

DF kræver en undersøgelse af, om den tidligere PET-chef skader tjenesten. Selv forsvarer han sin ytringsfrihed

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen afviser Pia Kjærsgaards kritik af hans åbenmundethed. (Arkivfoto)
Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen afviser Pia Kjærsgaards kritik af hans åbenmundethed. (Arkivfoto)

Den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, har kun hovedrysten tilovers for Dansk Folkepartis krav om en undersøgelse af, om han skader sin tidligere arbejdsplads.

- Det hilser jeg med glæde. Hvis der er en rimelig formodning om, at jeg har begået et strafbart forhold, så synes jeg, at det er relevant. Og hvis dansk politi har tid til det, så synes jeg også, at man skal sætte dem ind på det. Med fuld styrke, for øvrigt. Jeg har min ytringsfrihed som alle andre i dette land, og jeg forholder mig til retssikkerheden - og det gør jeg med den viden og indsigt, jeg har efter 41 år i politiet. Så kan folk lide det eller lade være. Og det må Dansk Folkeparti også tåle, hvis de stadig mener noget med at ville være bannerfører for ytringsfriheden, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Den tidligere PET-chef har flere gange forsvaret danske muslimer i den offentlige debat, og Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kræver i sit ugebrev, at justitsminister Brian Mikkelsen undersøger, om han skader efterretningstjenestens arbejde.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere