Ekspert: Krarup kan være fortid i DF

Søren Krarups kontroverser med Pia Kjærsgaard om retten til at slå børn, kan indvarsle præstens farvel til Dansk Folkeparti, mener politisk kommentator

Søren Krarup står med det ene ben ude af Dansk Folkeparti, mener politisk kommentator Lotte Hansen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)
Søren Krarup står med det ene ben ude af Dansk Folkeparti, mener politisk kommentator Lotte Hansen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)

Søren Krarups dage i Dansk Folkeparti kan være talte.

Ifølge politisk kommentator Lotte Hansen har den kontroversielle præsts forsvar for revselsesretten skadet Dansk Folkeparti. Når Krarup samtidig vælger at tage et opgør med partiledelsen på den baggrund, gør det ifølge den politiske kommentator blot sagen værre.

- Meget tyder på, at Søren Krarup står med det ene ben ude af Dansk Folkeparti. Denne sag er simpelthen så politisk ukorrekt, at den kun kan skade partiet. Når Krarup vælger at tage opgøret med sin partileder på et område, der er direkte ulovligt, så beder han selv om at få sparket, siger hun til Ritzau.

Søren Krarup afviser imidlertid, at han er på vej væk fra Dansk Folkeparti.

- Jeg aftjener national værnepligt i Dansk Folkeparti, og det har jeg i sinde at blive ved med, siger han.

Krarup ønsker dog ikke at bekræfte, om han stiller op til næste folketingsvalg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere