Fogh overvejer styrket piratindsats

Regeringen overvejer at optrappe kampen mod pirateri. Men det er først og fremmest det internationale samfund, der skal træde i karakter, mener statsministeren

Danske Absalon skal allerede forlade Aden-bugten kort efter nytår, hvis ikke planerne ændres. (Foto: Berit Hvassum)
Danske Absalon skal allerede forlade Aden-bugten kort efter nytår, hvis ikke planerne ændres. (Foto: Berit Hvassum)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, at det internationale samfund skal gøre mere for at bekæmpe piraters hærgen ud for Afrikas kyst, men han er ikke klar til at øge den danske indsats nu og her.

Dermed afviser han foreløbigt en indtrængende appel fra Danmarks Rederiforening og de søfarendes organisationer om at lade danske krigsskibe eskortere handelsskibene i Adenbugten.

- Det indgår selvfølgelig i vores overvejelser, men vi har ikke på nuværende tidspunkt et grundlag for at træffe nye beslutninger. Men det er min klare opfattelse, at det internationale samfund som sådan er nødt til at gøre mere. Men Danmark alene kan ikke gøre det. Vi gør i forvejen mest - eller er ét af de lande, der gør mest, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere