Kløvermarken koster København dyrt

Planerne om billige boliger i Kløvermarken har indtil nu kostet ni mio. kr. uden, at der er lagt en eneste mursten. Eksperter kritiserer processen

Siden overborgmester Ritt Bjerregaard (S) i foråret 2006 udpegede Kløvermarken i København som området, hvor hendes valgløfte om 5000 boliger til 5000 kr. skulle få luft under vingerne, har visionerne trukket millioner af kroner ud af kommunekassen.

Det viser en aktindsigt, som Ritzau har søgt.

Udgifterne til eksempelvis lokalplan for området, arkitektkonkurrence og miljøundersøgelse er indtil videre løbet op i cirka ni millioner kroner. Heraf har entreprenørfirmaet Skanska, der ejer en grund i Kløvermarken, afholdt udgifter for cirka 1,6 mio. kr.

Det betyder, at skatteborgerne har betalt godt syv mio. kr. uden, at en eneste mursten er blevet lagt.

Både sektionsleder ved DTU Management på Danmarks Tekniske Universitet, Sten Bonke, og professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, finder processen unødvendig dyr.

- Man har forsømt at finde frem til en fælles opfattelse af, hvad der er fordelene ved byggeriet. Før da skal man ikke lave tegninger og tekniske forundersøgelser af forskellig karakter. For det er der, pengene begynder at rulle hurtigt, siger Sten Bonke.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere