Rusland nægter skud mod præsidenter

Rusland og Georgien er havnet i en ny krig - nu på ord - efter at skud blev affyret, da Polens og Georgiens præsidenter besøgte udbryderregionen Sydossetien

Regeringen i Rusland afviser beskyldninger fra Georgien om, at russiske soldater i går skulle have affyret skud nær en bilkortege med præsidenterne fra Georgien og Polen tæt ved den georgiske udbryderrepublik Sydossetien.

- Der blev ikke affyret skud hverken fra russisk eller ossetisk side, sagde Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov efter hændelsen.

- Men det er ikke første gang, at de optræder sådan. De planlægger provokationenm, og så skyder de skylden på russerne, sagde Lavrov.

En talskvinde for Georgiens præsident Mikheil Saakashvili sagde, at præsidenten og hans polske kollega, Lech Kaczynski, 'besøgte en vejspærring nær Akhalgori, da russerne begyndte at skyde'. Præsidenterne forlod området øjeblikkeligt.

- Ingen kom noget til, oplyste hun.

Det var uklart, om skuddene blev affyret mod bilkortegen eller i en anden retning.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere