Nordkorea stopper tog til Sydkorea

Nordkorea tager yderligere skridt i retning af en lukning af grænsen til Sydkorea. En direkte jernbaneforbindelse indstilles, og udvalgte sydkoreanere udvises

Det kommunistiske styre i Nordkorea meddelte i dag, at det indstiller en direkte jernbaneforbindelse til Sydkorea med virkning fra 1. december som en konsekvens af Sydkoreas 'konfronterende politik'.

Ifølge landets statslige medier vil adgangen til den nordkoreanske by Kaesong, som er et populært udflugtsmål for sydkoreanere, også blive lukket. Udvalgte sydkoreanere, der arbejder på de to landes fælles projekter i Kaesong og Mount Kumgang, vil desuden blive udvist, ligesom flere andre vil blive udsat for streng kontrol ved grænsen, rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA.

Nordkorea meddelte allerede i oktober, at landet vil lukke sin grænse til Sydkorea med virkning fra 1. december. Dengang begrundede det nordkoreanske styre sin beslutning med, at Sydkorea havde bragt forholdet mellem de to lande på et "faretruende niveau".

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere