Rønn lover skriftligt svar om tuneserloven

Birthe Rønn lover, at retssikkerhed er i orden i lovforslag om tålt ophold. Det er den ikke, mener Institut for Menneskerettigheder. Oppositionen kræver svar

Regeringens eget Institut for Menneskerettigheder retter en sønderlemmende kritik af integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) såkaldte tuneserlov.

Lovforslaget skal stramme reglerne for udlændinge på tålt ophold, men instituttet skriver i et høringssvar, at forslaget "i sjældent set omfang er behæftet med indholdsmæssige uklarheder og mangler". Dermed melder instituttet sig i koret af kritikere, som blandt andet omfatter Foreningen for offentlige anklagere, Advokatrådet og Amnesty International.

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at regeringen risikerer at overtræde de internationale menneskerettighedskonventioner med forslaget om daglig meldepligt hos politiet og skærpet kontrol med udlændinge på tålt opholds gøren og laden.

Birthe Rønn Hornbech understregede søndag over for Ritzau, at retssikkerheden er i orden i forbindelse med lovforslaget. Rønn Hornbech tilføjer, at hun af samme grund netop helt ekstraordinært tog ordet under førstebehandlingen af lovforslaget fredag for at understrege, at loven administreres i overensstemmelse med

konventionerne. Der vil følge et skriftligt svar til Folketingets Integrationsudvalg, lover hun.

- Det er jeg selvfølgelig optaget af, men hvis Justitsministeriet mener noget andet, retter jeg naturligvis ind. Men jeg har sagt til Folketinget, og det står jeg ved, at vi vil administrere loven i overensstemmelse med grundloven og de internationale konventioner, så der ikke reelt bliver tale om en frihedsberøvelse, siger ministeren.

Oppositionen er fortsat skeptisk over for lovforslaget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere