Han skal redde verdensøkonomien

Den kommende amerikanske præsident Barack Obama vil i morgen præsentere Timothy Geithner som sin finansminister

Barack Obama, den nyvalgte amerikanske præsident, vil i morgen på et pressemøde i Chicago præsentere manden, som skal redde USA – og måske resten af verden – ud af den økonomiske suppedas.

Timothy Geithner, 47 år, er formand for den amerikanske forbundsbank i New York og vil blive afsløret som finansminister i den næste amerikanske regering, der træder til 20. januar.

Samtidig vil Obama udnævne Bill Clintons succesfulde finansminister, den 53-årige Lawrence Summers, til leder af Det Hvide Hus' magtfulde Nationale Økonomiske Råd.

De to herrer vil få rigeligt at se til, da USA befinder sig i den værste økonomiske krise i nyere tid. Det er blandt andet på tale, at Kongressen inden årsskiftet vil afsætte over 4000 milliarder kroner til en genopretningspakke, der skal sætte gang i USA's økonomi.

Obama sagde i går i sin radiotale, at han over de næste to år vil skabe 2,5 millioner nye arbejdspladser. Det skal bl.a. ske ved at modernisere USA's nedslidte veje og broer og sætte gang i grøn energi. Arbejdsløsheden vokser stærkt i USA, og der er frygt for, at flere millioner vil blive arbejdsløse i 2009.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere