Pakistan opløser efterretningstjeneste

Pakistan opløser politisk gren af landets militære efterretningstjeneste, ISI

Pakistans otte måneder gamle civile regering har opløst den politiske gren af militærets efterretningstjeneste for at fokusere på kampen mod terror, sagde Pakistans udenrigsminister i dag.

Pakistans militære efterretningstjeneste, ISI, betragtes i Vesten for helt afgørende i krigen mod terrornetværket al-Qaeda og Talibanmilitsen i nabolandet Afghanistan.

Men ISI betragtes af kritikere som en stat i staten og frygtes i såvel Indien som Afghanistan.

Pakistans civile ledere formoder, at ISI har været involveret i kup mod tidligere pakistanske regeringer.

Pakistans udenrigsminister, Shah Medmood Qureshi, beskrev i dag opløsningen af ISI's politiske gren som en 'positiv udvikling'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere