Poncho Bush klar til siesta

Den afgående amerikanske præsident George W. Bush deltog søndag i sin sidste planlagte optræden i udlandet

George W. Bush trak symbolsk en sydamerikansk poncho over hovedet, da han søndag i Lima, Peru, deltog i sin sidste planlagte optræden i udlandet, inden han træder tilbage i januar.

Den amerikanske præsident måtte dog udskyde siestaen, den traditionelle latinamerikanske middagslur, lidt endnu, da den globale økonomiske krise stod øverst på dagsordenen under APEC-mødet.

Ledere fra Asien og de to amerikanske kontinenter lovede at handle 'hurtigt og beslutsomt' for at vende den økonomiske nedtur. Selv om de 21 APEC-lande betegner krisen som ’en af de værste økonomiske udfordringer, vi har stået overfor’, forudser de optimistisk, at krisen kan overvindes på 18 måneder.

APEC-landene lovede samtidig hinanden at arbejde for frihandel trods det internationale økonomiske sammenbrud.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere