Royal færdig som socialist-leder

Lilles borgmester Martine Aubry slår med meget snæver margin Segolene Royal i kampen om at blive de franske socialisters nye leder

Det lykkedes ikke for den tidligere præsidentkandidat Segolene Royal at erobre posten som ny leder for Frankrigs socialister.

Med en snæver margin på blot 42 stemmer sikrede Lilles borgmester, Martine Aubry, sig nemlig 50,02 procent af stemmerne, mens Royal fik 48,98 procent. Det oplyser partiledelsen lørdag.

Dermed bliver det sandsynligvis Aubry, der som partiformand skal forsøge at slå præsident Nicolas Sarkozy af pinden ved præsidentvalget i 2012.

Aubry står for en venstreorienteret kurs, mens Royal havde opfordret til en alliance med midterpartiet Modem i bestræbelserne på at erobre præsidentkontoret.

Efter det tætte opgør mellem de to kvinder står partiet nu dybt splittet foran sine kommende udfordringer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere