68 års fængsel til aktivister

Domstole i Myanmar, som styres af en militærjunta, idømmer to demokratiaktivister henholdsvis 45 og 12 års fængsel. Den ene kan se 68 års fangenskab i møde

To forkæmpere for demokrati i Myanmar, som styres af en militærjunta, er blevet idømt langvarige fængselsstraffe for deres aktiviteter. Det oplyste advokater fredag.

Komikeren og aktivisten Zarganar fik 45 års fængsel for at have overtrådt en lov om elektronisk kommunikation.

Zarganars forsvarer siger, at han ydermere risikerer domme for andre forseelser.

En anden advokat siger, at den fremtrædende buddhistiske munk Ashin Gambira blev idømt 12 års fængsel for flere overtrædelser.

Munken var med til at organisere demonstrationer for demokrati sidste år. Da han i forvejen har en dom på 56 års fængsel, venter der ham nu 68 år i fangenskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere