Royal i omkamp om formandspost

Segolene Royal skal senere i dag ud i et afgørende opgør om at blive leder af de franske socialister

Det lykkedes ikke den tidligere franske præsidentkandidat, Segolene Royal, at sikre sig posten som formand for landets socialister i første hug. Royal fik godt nok flest stemmer i første runde af afstemningen om formandsposten i går, men ikke over de 50 procent, som en sejr kræver. Hun skal nu ud i endnu en valgrunde blandt partimedlemmerne med Lilles borgmester, Martine Aubry, som sin modstander.

Aubry fik i første omgang omkring 10 procent færre stemmer end Royal, men en af de kandidater, som røg ud i første runde, vil bede sine tilhængere om at stemme på Lille-borgmesteren.

Vinder Segolene Royal afstemningen senere i dag er hun et godt bud på en socialistisk præsidentkandidat i 2012. Hun har foreslået et tættere samarbejde med midterpartiet Modem for at få væltet den nuværende præsident, Nicolas Sarkozy, men den tanke afviser Martine Aubry.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere