McCain tilbage i Senatet

John McCain er atter tilbage i Senatet efter at have tabt det amerikanske præsidentvalg til Barack Obama

McCain er tilbage i Senatet efter sin valgkamp. (Foto: AP)
McCain er tilbage i Senatet efter sin valgkamp. (Foto: AP)

Den slagne, republikanske præsidentkandidat John McCain sluttede sig atter i dag til sine kolleger i Senatet i Washington, oplyser Senatets mindretalsleder, Mitch McConnell.

Arizona-senatoren McCain deltog i et møde for republikanske politikere i Senatet, sagde McConnell.

Den 72-årige McCain tabte 4. november præsidentvalget til den 47-årige Barack Obama, som søndag trådte tilbage fra sin post som senator for delstaten Illinois.

McCain mødtes i går med Obama i det kontorkompleks i Chicago, hvor den tidligere Illinois-senator har hovedkvarter, frem til han bliver indsat som præsident. Det var første gang de to mødtes siden præsidentvalget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere