Motzfeldt sikker på grønlandsk ja

Jonathan Motzfeldt er sikker på et grønlandsk ja til selvstyre den 25. november. Han afviser, at grønlandsk politik skulle være værre end 'i jeres galehus'

Grønlænderne stemmer ja til det nye selvstyre, når der er folkeafstemning i Grønland den 25. november. Det er Jonathan Motzfeldt, Grønlands omstridte landsfader, sikker på. Efter snart 30 år med hjemmestyre er han også sikker på, at Grønland en dag bliver helt selvstændigt.

Den 70-årige politiker fra det socialdemokratiske Siumut har været formand for den grønlandsk-danske selvstyrekommission og regeringschef i sammenlagt 17 år. I januar trådte han tilbage som formand for parlamentet Landstinget efter beskyldninger om sexovergreb, uden at der senere er rejst nogen sag mod ham.

Trods en del dårlig presse om grønlandske politikere afviser han, at politik i Grønland er værre end andre steder.

- Den politiske standard i Grønland er ikke anderledes end i jeres galehus, som nogen kalder en børnehave. Korruption er et spørgsmål om fortolkning. Det demokratiske spil er ikke anderledes i Grønland end andre steder, siger han i et interview med Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere