Israel advarer Obama

- Hvis præsident Obama indleder forhandlinger med styret i Teheran, vil det blive tolket som et svaghedstegn, advarer Israel

Israels udenrigsminister, Zipi Livni, føler sig foranlediget til at give Barack Obama gode råd om, hvordan han bør agere i forhold til Iran. (Foto: AP)
Israels udenrigsminister, Zipi Livni, føler sig foranlediget til at give Barack Obama gode råd om, hvordan han bør agere i forhold til Iran. (Foto: AP)

Præsident Barack Obama indtager først formelt embedet den 20. januar, men Israel vil gerne på forkant med situationen og advarer nu den allierede mod, hvad der med Israelske øjne er, potentielle farer i mellemøsten.

Helt konkret gælder det Iran, der længe har været på kant med en del af verdenssamfundet på grund af landets atomprogram.

- Jeg vil på det kraftigste advare præsident Obama om at indlede en dialog med styret i Teheran på nuværende tidspunkt - det vil blive tolket som et svaghedstegn. Der er tværtimod brug for en skærpelse af de internationale sanktioner, siger udenrigsminister Zipi Livni til israelsk radio.

Israel ønsker hurtigst muligt et møde med relevante medlemmer af Obamas kommende regering, rapporterer det tyske nyhedsbureau DPA.

Livni udtalte sig umiddelbart før et møde mellem USA's udenrigsminister Condoleezza Rice og Israels fungerende statsminister Ehud Olmert. Fredag mødes Rice med Det Palæstinensiske Selvstyre i Ramallah.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere