Fogh: Pas på skænderier mellem V og K

- Lad nu ikke meningsmålingerne ødelægge det gode forhold mellem Venstre og de konservative, sagde Anders Fogh Rasmussen ved Venstres landsmøde

- For regeringens fremtid er det ikke interessant, om V og K flytter stemmer mellem hinanden, siger Anders Fogh Rasmussen. (Foto: Niels Hougaard)
- For regeringens fremtid er det ikke interessant, om V og K flytter stemmer mellem hinanden, siger Anders Fogh Rasmussen. (Foto: Niels Hougaard)

Skænderier mellem Venstre og de konservative bekymrer statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det kunne man høre på Venstres landsmøde, som begyndte her til formiddag. Især er han bekymret over, at meningsmålinger, som giver Venstre tilbagegang og de konservative fremgang, skal ødelægge stemningen i regeringen.

- Lad nu ikke meningsmålingerne ødelægge det gode forhold mellem Venstre og de konservative, sagde han.

Han understregede, at det ikke er interessant, om der flyttes stemmer mellem Venstre og de konservative.De to partiet skal ikke slås med hinanden, sagde han og fik stort bifald.

- For regeringens fremtid er det ikke interessant, om vores to partier flytter stemmer mellem hinanden, sagde han.

Partiets næstformand finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har op til landsmødet været ude i en sand politisk storm. En måling i Ugebrevet A4 offentligjort i aftes viste, at kun 11 procent af vælgerne vil stemme på Venstre, hvis han er formand.

Men han mødte kæk op ved mødets start, smilende og hilsende til højre og venstre. Han har været plaget af influenza et par dage, og partifællerne spurgte til hans helbred.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere