René Holten Poulsen: Alt jeg tjener går til sporten

René Holten Poulsen. (Foto: Henning Hjorth)
René Holten Poulsen. (Foto: Henning Hjorth)
Værebroparken i Bagsværd nordvest for København kan beskyldes for mange ting. Men nogen arkitektonisk perle er det store sociale boligkompleks ikke.

Området, som ofte forbindes med bandekriminalitet og ballademagere, domineres af tre enorme syv-etagers betonblokke.

På femte sal i den midterste blok bor den danske roer René Holten Poulsen.

For tre måneder siden hentede han sammen med makkeren Kim Wraae Knudsen sølvmedaljer hjem til Danmark ved OL i Beijing. Siden er han ved flere festligheder blevet hyldet sammen med de øvrige danske medaljetagere.

- Det har været en fed oplevelse, da jeg har kæmpet hårdt for det, siger René, med en afslappet, men træt mine, da han byder indenfor i den treværelses store lejlighed.

Tømrer på deltid
Lejligheden, som han deler med en anden roer, er ejet af Team Danmark og koster ham 2200 kroner om måneden.

Umiddelbart ikke alverden.

Men for en eliteroer med et deltidsjob som tømrer er det en daglig kamp at skrabe penge sammen til en hverdag, hvor der også skal være plads til to daglige træningspas.

- Derudover er jeg af sted til stævner og på træningslejr fire måneder om året, hvor jeg ikke kan tjene penge. Så jeg sparer hele tiden op. Alt hvad jeg tjener, bruger jeg på sporten, siger roeren, som derfor ærgrer sig over, han måske skal betale halvdelen af de 70.000 kroner, han har fået i præmiepenge, tilbage i skat.

- Hvis man virkelig vil belønne os, synes jeg godt, man kunne sætte beløbet op eller gøre præmien skattefri, appellerer sølvmedaljevinderen, og understreger, han ikke vil lyde utaknemmelig eller negativ.

- Det er bare fordi, vi giver så meget af os selv, for at hente de medaljer hjem. Så kunne det være rart med en ordentlig bonus.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere