Retssag på vej mod regeringen

Foreningen Ægteskab Uden Grænser gør klar til at føre retssag mod regeringen for at have misinformeret ægtepar om mulighederne for familiesammenføring

Efter ombudsmandens kritik tirsdag af de danske udlændingemyndigheder gør foreningen Ægteskab Uden Grænser nu klar til at køre retssag mod regeringen. Foreningen ligger inde med flere sager, hvor Udlændingeservice har vildledt borgere om deres muligheder for at få deres mand eller kone til Danmark efter EU-retten.

- Vi har ventet på redegørelsen fra ombudsmanden, men nu regner vi med at køre på med sagerne, siger næstformand Louise Alis til Ritzau. Foreningen mødes på søndag for at fastlægge forløbet.

Sagerne handler om, at borgere er blevet misinformeret om deres rettigheder i forhold til EU-reglerne og som følge heraf har haft et økonomisk tab. Det bliver dog lidt af et arbejde at samle tilstrækkelig med dokumentation, erkender Louise Alis.

- Der er tusindvis af potentielle sager, men mange af parrene kan ikke dokumentere de informationer, de har fået af udlændingemyndighederne, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere