McCain er stolt af Palin

Den slagne præsidentkandidat John McCain stillede i går op i et amerikansk talkshow og fortalte, at Sarah Palin ikke var skyld i valgnederlaget.

Talkshow-værten, Jay Leno, får John McCain til at fortælle om sit nederlag og Sarah Palins rolle. (Foto: AP)
Talkshow-værten, Jay Leno, får John McCain til at fortælle om sit nederlag og Sarah Palins rolle. (Foto: AP)

Taberen af USA´s præsidentvalg, John McCain, blev i går interviewet af Jay Leno i hans verdensberømte talkshow, som kører live på amerikansk tv. Her forholdte han sig åbent til kritikken af vicepræsidentkandidaten Sarah Palin.

- Jeg er stolt af hende og er så taknemmelig for, at hun gik med til at stille sig op til valget sammen med mig, siger han.

Flere republikanere har åbent sagt, at det var Sarah Palins skyld, at demokraterne vandt valget. Det er John McCain ikke enig i.

- Hun har inspireret folk, og det gør hun fortsat, siger han.

Sarah Palins manglende kendskab til udenrigspolitik og modvilje til at lytte til råd er nogle af de punkter, som hun har været anklaget for.







0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere