Rønn og embedsmænd slipper for tiltale

Kritikken fra ombudsmanden er ikke så kraftig, at integrationsministeren eller hendes embedsmænd behøver at frygte, at de havner i retten, mener professor

Ministeren og embedsmændene i Integrationsministeriet og Udlændingeservice behøver ikke at frygte at blive trukket i retten efter ombudsmandens kritik af deres dårlige vejledning om familiesammenføring. Det mener Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

- Samlet set synes der ikke grundlag for retslige reaktioner mod ministeren eller embedsværket, siger han.

Der er ikke tale om lovstridige forhold som magtfordrejning, hvor myndighederne bevidst har tilbageholdt oplysninger om regler og praksis, mener professoren.

- Her vil ombudsmanden typisk bruge vendinger som 'stærkt kritisabelt' eller 'overordentligt kritisabelt', siger han.

Muligheden for magtfordrejning har ombudsmanden ikke kommenteret i sin redegørelse, bemærker Carsten Henrichsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere