SF: Intet løft til kommunerne

Regeringen oversælger sin finanslov som et løft til kommunerne, men faktisk er der knap nok tale om status quo, lyder kritikken fra SF

Kommunerne får ikke flere penge til nedslidte bygninger i finansloven, men holder knap nok skindet på næsen, lyder kritikken fra SF's finansordfører, Ole Sohn.

- De forsøger at skrue resultaterne op til langt mere, end de kan holde. Virkeligheden er jo, at regeringen har skåret ned i anlægsbudgetterne for 2009 i forhold til 2008. Så er det rigtigt, at man giver 300 millioner kroner tilbage, men det dækker ikke engang den manglende dækning for demografiudviklingen. Derfor er der ikke tale om, at kommunerne bliver forgyldt. Der er knap nok tale om at holde status quo, så regeringen og Dansk Folkeparti oversælger helt vanvittigt det her resultat, siger Ole Sohn.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har vedtaget en pulje på 300 millioner kroner til særligt trængte kommuner og nedslidte toiletter. Men det afgørende er, at kommunernes samlede ramme for anlægsudgifter er strammet op, siger Ole Sohn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere