14. gang var heller ikke lykkens gang

EU-Kommissionens målsætning om at få godkendt sit årsregnskab brister endnu engang. EU's revisorer ser trods alt forbedringer i kontrollen med EU-milliarderne

For 14. gang i træk har EU ikke tilstrækkeligt styr på regnskabet til at få grønt lys fra EU's Revisionsret. Det viser årsberetningen for 2007, som netop er offentliggjort.

Selv om antallet af fejl er blevet mindre i forhold til tidligere, så er der fortsat store problemer. Ikke mindst når det gælder udbetalinger fra EU's strukturfonde. Her konkluderer revisorerne, at mindst 11 procent af pengene ikke skulle have været udbetalt. Det svarer til mere end 30 milliarder kroner.

EU's antisvindelkommissær, Siim Kallas, kan dog glæde sig over, at det overordnede regnskab betegnes som "retvisende". Samtidig bemærker revisorerne, at EU's kontrolsystemer er blevet forbedret.

Sagt med andre ord har EU i de sidste år skruet bissen på overfor de medlemslande, som ikke har ordentligt styr på udbetalingen af støttemidlerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere