Partiledere i hundeslagsmål

Socialdemokraternes formand kritiserer finansminister Lars Løkke Rasmussens forhandlingsevner. V og K kalder Thorning for en dilettant

Mens der stadig var lidt varme følelser mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)
Mens der stadig var lidt varme følelser mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)

Der er kold luft mellem VK-regeringen og Socialdemokraterne forud for forårets forhandlinger om en skattereform. Helle Thorning-Schmidt, kritiserer finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at have forkludret den planlagte arbejdsmarkedsreform, og opfordrer statsministeren til at tage over, når der til foråret skal forhandles om skattereformen. V og K svarer igen med at kalde Socialdemokraternes formand for "en dilettant".

- Jeg siger bare, at jeg ikke har været voldsom imponeret over finansministerens evne til at skabe tillid rundt omkring forhandlingsbordet. Der er der helt klar rum til forbedring, og jeg tror, at statsministeren måske kan bidrage til det ved at engagere sig personligt i den sag. I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen har der ikke været den tilstrækkelige tillid til, at man seriøst har kunnet forhandle, og skal man i gang med skatte- og andre store forhandlinger, så skal der være et vist mål af tillid til, at man kan forhandle reelt, siger Socialdemokraternes formand.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er selv meget tilbageholdende med at kommentere Thornings kraftige personangreb.

- Jeg synes, politik skal handle om substans og ikke personfnidder. Hvis man tyer til personfnidder, så må det være, fordi der er et problem med substansen, siger Lars Løkke Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere