Fogh populær i modvind

Vælgerne bakker stadig op om VK-regeringen og støttepartiet DF. Det viser en ny politisk meningsmåling i dagbladet Børsen

Selv om dårlige sager i øjeblikket vælter ned over regeringen, ser det indtil videre ud til at prelle af på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Trods problemer med udlændingepolitik, politi, dagpengereform og økonomisk nedtur viser en ny politisk meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen, at VKO-flertallet holder.

Venstre, Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti vil ifølge målingen få 91 mandater ved et valg nu. Oppositionen - Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti - står til af få 84 mandater. De fire nordatlantiske mandater er ikke regnet med i opgørelsen, men fordeler sig sædvanligvis med to til hver side i folketingssalen.

Socialdemokraterne er med 26,7 procents vælgeropbakning igen Danmarks største parti, og vil ved et valg nu få 46 mandater. Alligevel foretrækker 48 procent af vælgerne Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Kun 41 procent foretrækker Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt.

Målingen, der er foretaget mandag til onsdag i denne uge, viser i øvrigt, at hverken Kristendemokraterne, Liberal Alliance eller Enhedslisten kommer over spærregrænsen på 2,0 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere