Malia og Sasha skal se det nye hus

Laura Bush har inviteret sin efterfølger som førstedame, Michelle Obama, på besøg i Det Hvide Hus, og hun skal bare tage pigerne med

Barack Obama med sin kone, Michelle, og de to døtre, Melia og Sasha, ved sejrsfesten i tirsdags i Chicago. I sin tale understregde han, at pigerne har fortjent den hundehvalp, som skal flytte med familien ind i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
Barack Obama med sin kone, Michelle, og de to døtre, Melia og Sasha, ved sejrsfesten i tirsdags i Chicago. I sin tale understregde han, at pigerne har fortjent den hundehvalp, som skal flytte med familien ind i Det Hvide Hus. (Foto: AP)

Laura Bush har, lige som sin mand, George W., haft travlt i telefonen efter tirsdagens præsidentvalg.

I løbet af torsdag blev det meddelt, at George W. Bush i næste uge vil holde møde med sin efterfølger, Barack Obama.

Og på nogenlunde samme tid vil den nuværende førstedame, Laura Bush, få besøg af sin efterfølger, Michelle Obama. Det blev aftalt over telefon i løbet af i dag.

Livet bag gitteret
Der er mange ting, som vil ændre sig i karrrierekvinden Michelle Obamas liv, fordi hendes mand bliver præsident i januar. Og den, som bedst kan forklare hende, hvad det ny liv går ud på, er Laura Bush, som har siddet bag gitrene i det Hvide Hus i de seneste otte år.

De erfaringer, som det har givet, lovede Laura Bush at indvi Michelle Obama i, når Michelle kommer på besøg i næste uge.

Børn i Det Hvide Hus
Hvad Laura Bush vanskeligere kan forklare, er, hvordan to småpiger som Malia og Sasha Obama på ti og syv år vil opleve forandringerne. Laura Bush har også inviteret pigerne til at se deres nye hjem - hvor deres far har lovet, at der også kommer en hundehvalp ind i familien.

Ægteparret Bush har selv to døtre, tvillingerne Barbara og Jenna, men de var omkring 20 år, da deres far blev præsident, så det er noget helt andet.

Måske kan Hillary Clinton bedre fortælle, hvordan det er med yngre børn i en præsidentfamilie. Clinton-parrets datter, Chelsea, var 13, da hendes far blev præsident.

1 af 2 Laura Bush ringede torsdag til sin efterfølger, Michelle Obama, og tilbød sin støtte i den tid, hvor den kommede førstedame skal finde ind i sin rolle. (Foto: AP)
2 af 2 Barack Obama med sin kone, Michelle, og de to døtre, Melia og Sasha, ved sejrsfesten i tirsdags i Chicago. I sin tale understregde han, at pigerne har fortjent den hundehvalp, som skal flytte med familien ind i Det Hvide Hus. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere