Derfor falder kvinderne for Obama

Danske Anna Prai knoklede i døgndrift for at få Barack Obama valgt som præsident: - Jeg er lidt forelsket i ham, tilstår hun - hvad mener du er tiltrækkende ved Obama?

CHICAGO (ekstrabladet.dk): - Jeg tror, at alle de kvindelige kampagnefolk var lidt forelskede i Barack Obama. Han udviser respekt for andre mennesker. Det tror jeg, kvinder falder for.

Anna Prai, en 32-årig københavner, har i de sidste tre måneder som frivillig i Barack Obamas kampagne udbredt hans evangelium om håb og forandring til de amerikanske vælgere.

Lettet og lykkelig over, at missionen nu er fuldført, fortæller Prai begejstret om sit syn på USA's nye præsident. Ind imellem lyder hun lidt som sangfænomenet Obama Girl, der hittede med ørehængeren 'I got a crush on Obama'.

Styrke og selvtillid
- Han er en mand med styrke og selvtillid. Og så har han et dejligt smil, siger danskeren, som selv har oplevet demokratens stærke karisma ved flere valgmøder.

Barack Obamas historiske valgsejr blev grundlagt ved hjælp af en banebrydende græsrodsorganisation med millioner af frivillige medarbejdere i hele landet. Anna Prai var stationeret i staten Colorado.

- Jeg følte, at verden var kørt af sporet. Det, at Obama er blevet valgt som præsident, giver mig håb om, at vi kan vende udviklingen, fortæller hun og fortsætter:

- Han taler anderledes end andre politikere og kan inspirere. Jeg tror, han kan forandre verden og den måde, som vi fører politik på, siger Prai, der snart vender næsen hjemad en stor oplevelse rigere.

Bliver du som kvinde også blød om hjertet ved synet af Obama? Hvad synes du er tiltrækkende ved ham - er det hans udstråling, hans smil eller de politiske visioner og fighter-ånd, der nu har bragt ham til tops?

1 af 2 Han udstråler styrke og selvtillid - det kan kvinder lide. (Foto:AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere