Vigtig sejr for Brown i Skotland

Det britiske Labour-parti fik en afgørende sejr ved et suppleringsvalg i Skotland torsdag. Samtidig mindskes De Konservatives føring i meningsmålinger

Den britiske premierminister, Gordon Brown, og hele hans Labour-parti kunne kort efter midnat ånde lettet op, efter resultatet af et suppleringsvalg i Glenrothes lå klart. Labour holdt nemlig fast i sit parlamentssæde i kredsen, som var på valg i går, efter kredsens siddende Labour-medlem var død. Selv om det kun var en enkelt plads, som var på spil, var det af meget afgørende symbolsk betydning for Brown med en sejr. Og premierministeren, der selv er skotte, tog endda det usædvanlige skridt personligt at føre valgkamp i Glenrothes.

Gordon Browns popularitet har længe været på tilbagetog, og for ikke ret længe siden førte oppositionspartiet De Konservative med 20 procentpoint i meningsmålingerne, mens stemmer i Labours inderkreds snakkede om Browns nødvendige afgang.

Men Brown har fået ros for sit svar på den finansielle krise med en hjælpepakke på 3,7 milliarder kroner, og De Konservatives føring er nu mere end halveret.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere