Condoleeza stolt over Obamas valg

USA's udenrigsminister Condoleezza Rice er stolt over, at USA har valgt en farvet præsident, og hun betegner Obama som inspirerende

George W. Bushs udenrigsminister, Condoleeza Rice, er særlig stolt over valget af Obama ud fra sin egen afro-amerikanske baggrund. (Foto: AP)
George W. Bushs udenrigsminister, Condoleeza Rice, er særlig stolt over valget af Obama ud fra sin egen afro-amerikanske baggrund. (Foto: AP)

USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, betegnede i dag USA's kommende præsident Barack Obama som 'inspirerende'. Rice sagde samtidig, at hun er stolt over, at USA har valgt sin første farvede præsident.

- Obama har været inspirerende, og det er jeg sikker på, at han vil fortsætte med at være, sagde Rice, der understregede, at Udenrigsministeriet vil arbejde for en glat overgangsperiode.

Race ikke en faktor i livet
- Som afrikansk-amerikaner er jeg særlig stolt, fordi dette land har været igennem en lang rejse, hvad angår bestræbelserne på at rette op på uretfærdighed og sikre, at race ikke er en faktor i vores liv, sagde Rice, der er USA's første sorte kvinde på udenrigsministerposten.

- Det arbejde er endnu ikke gjort færdigt, men i går var helt klart et ekstraordinært skridt fremad, sagde hun.

Tidligere har den ligeledes afro-amerikanske Colin Powell beklædt posten som USA's udenrigsminister før Rice. Han vakte opsigt, da han kort før præsidentvalget erklærede Barack Obama sin støtte og derved undsagde sin gamle ven og partifælle, John McCain.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere