Obama i tårer over bedstemors død

Barack Obamas bedstemor døde i går: - Hun var en stille helt, sagde demokraten i tårevæddet tale

CHICAGO (ekstrabladet.dk): Tårerne trillede ned ad Barack Obamas kinder, da han for første gang talte offentligt om sin bedstemors død.

Obama fandt i går ud af, at hans 86-årige mormor var afgået ved døden efter en langvarig kamp mod kræften. Madelyn Dunham boede og døde på Hawaii, hvor Obama voksede op.

- Min bedstemor betød meget for mig. Hun var en ydmyg kvinde. Hun var en af disse stille helte, som vi har over hele Amerika, sagde Obama i en tårevæddet tale til tusinder af tilhængere i delstaten North Carolina.

Obama, der tirsdag har chancen for at blive USA’s første sorte præsident, takkede samtidig for en kondolencehilsen fra sin rival ved præsidentvalget, republikaneren John McCain.

Besøgte bedstemor
Madelyn Dunham havde ansvaret for en stor del af Obamas opdragelse, fra han var 10 år gammel. Hans far var taget til sit hjemland Kenya og moderen studerede i Indonesien. Obama har ofte talt om bedstemorens indflydelse på hans værdier og tilværelse.

Dødsfaldet kommer godt en uge efter, at han afbrød sin præsidentkampagne for at tage til Hawaii for at besøge hende en sidste gang.

Brevstemme er gyldig
- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores bedstemor, Madelyn Dunham, er sovet stille ind efter en kamp med kræft, hedder det i en fælleserklæring fra Obama og hans halvsøster Maya Soetoro-Ng.

Trods dødsfaldet får Dunham alligevel lov til at stemme på sit barnebarn. En valgchef på Hawaii oplyser til tv-stationen ABC News, at Madelyn Dunhams brevstemme er godkendt og kommer til at tælle ved det historiske præsidentvalg senere i dag.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere