Kina og Taiwan klar til historisk aftale

Topembedsmænd fra Kina og Taiwan afsluttede tidligt tirsdag morgen dansk tid et historisk møde, som senere på dagen følges op med en stor handelsaftale

Kina og Taiwan vil fremover holde møder på højt niveau hvert halve år, og senere tirsdag underskriver parterne historiske aftaler om blandt andet skibs- og luftfart.

Det var meldingen, efter Kinas topforhandler på Taiwanområdet, Chen Yunlin, tirsdag morgen dansk tid afsluttede et møde med myndighedere på den selvstyrende ø. Mødet var i sig selv historisk, idet det er første gang, at en så højtstående kineser besøger Taiwan, som kineserne flere gange har svoret at indlemme i det kinesiske rige.

Senere på dagen ventes kineserne og taiwanerne at underskrive aftaler om blandt andet at tillade fragtskibe at sejle mellem landene over Taiwan-strædet. Samtidig skal antallet af passagerflyvninger mellem Taiwan og Kina øges fra 36 til 108, og der vil fremover også kunne finde 60 fragtflyvninger sted over strædet hver måned.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere