Obama giver baghjul til McCain

Kunne danskerne, svenskerne og finnerne stemme ved det amerikanske præsidentvalg, så ville de på det nærmeste kåre Barack Obama. Det viser ny Catinét-måling

Havde danske, svenske og finske vælgere mulighed for at stemme ved det amerikanske præsidentvalg tirsdag, så ville Barack Obama på det nærmeste blive kåret. Det viser en meningsmåling, som Catinét har foretaget i de tre nordiske lande.

Mest populær er Barack Obama i Danmark, hvor 79,1 procent af de 1428 vælgere, der deltager i undersøgelsen, vil stemme på ham. Kun 4,3 procent ønsker at se John McCain som USA's næste præsident. 16,6 procent af de adspurgte ved ikke, hvem af de to de foretrækker.

Også i Sverige er Obama vælgernes favorit til præsidentposten. 75,7 procent af de 943 personer, der deltager i undersøgelsen, foretrækker ham som præsident. Også her kniber det for John McCain, som kun 4,9 procent siger, de ville stemme på, hvis de kunne deltage i præsidentvalget. 19,4 procent ved ikke hvem, de foretrækker.

I Finland siger 58,7 procent af de 1052 personer, der er blevet spurgt, at de vil stemme på Barack Obama. Her har John McCain 7,4 procent af vælgerne bag sig. 33,8 procent har ikke taget stilling til, hvem de foretrækker.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere