Kornbek: Gud er ikke partipolitisk

Det var Socialdemokraterne eller ingen, da Kristendemokraternes tidligere formand, Bodil Kornbek, skulle vælge nyt parti

Bodil Kornbek har valgt socialdemokraterne. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt)
Bodil Kornbek har valgt socialdemokraterne. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt)

Det er ikke med planer om en fremtid som passivt, betalende medlem, at Kristendemokraternes tidligere formand, Bodil Kornbek, nu melder sig ind hos Socialdemokraterne.

- Jeg melder mig aldrig ind i noget for at være passiv. Jeg vil være med til at løfte, siger hun til Ritzau og fortsætter:

- Hos Socialdemokraterne er der rum til at diskutere politik, og det glæder jeg mig til. Gud er ikke partipolitisk, og jeg ser frem til, at det er politiske argumenter, der tæller.

Hun afviser dog, at hun melder sig ind hos Socialdemokraterne for at komme tættere på en plads i Folketinget.

- Jamen det ligger heldigvis så langt ude i fremtiden, at det er slet ikke noget, jeg beskæftiger mig med på nuværende tidspunkt. Så det er ikke det (Folketinget, red.) der har været min bevæggrund. Lige nu er jeg bare optaget af, at jeg er et nyt medlem. Socialdemokraterne rummer nogle værdier, som jeg gerne vil være med til at fremme, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere