Det beskidte valg

Allerede valgkaos: Der er lange køer, stemmer forsvinder, og advokater jagter svindel, selv om valget først er på tirsdag

I flere uger har amerikanerne kunnet stemme. Men fra de valglokaler, der er åbne for de såkaldte 'tidlige vælgere', meldes der om store problemer. Nogle steder står folk i kø i op til 12 timer. (Foto: AP)
I flere uger har amerikanerne kunnet stemme. Men fra de valglokaler, der er åbne for de såkaldte 'tidlige vælgere', meldes der om store problemer. Nogle steder står folk i kø i op til 12 timer. (Foto: AP)
USA’s præsidentvalg er allerede nu tynget af et omfattende kaos.

Mange er bekymrede, fordi valgproblemerne er så omfattende, at de – trods meningsmålingerne –  kan ændre på udfaldet af tirsdagens valg.

I flere uger har amerikanerne haft adgang til at stemme.

Men fra de valglokaler, der er åbne for de såkaldte ’tidlige vælgere’, meldes der om store problemer: Timelange køer og valgcomputere, der flytter stemmer fra Obama til McCain.

Selvudnævnte vagthunde
Flere frivillige organisationer har meldt sig som selvudnævnte vagthunde for at fange ethvert forsøg på snyd eller fusk under valget.

Barack Obamas kampagne har sendt tusindvis af advokater i felten, der skal gribe ind.

Og det amerikanske justitsministerium har udsendt over 800 jurister, der overvåger valgsteder i flere stater.

I staten Georgia er der meldinger om, at folk allerede i sidste uge måtte stå i kø i op til 12 timer for at komme til at stemme. Mange har opgivet at sætte deres kryds.

I West Virginia og utallige andre steder rapporteres der om valgcomputere, der flytter krydset fra Obama til McCain.

Der er endnu ingen rapporter om, at krydserne er blevet flyttet den anden vej.

Men allerede inden valgstederne overhovedet åbnede, kom der meldinger om problemer.

I Santa Fe, New Mexico, begyndte valget den 18. oktober. Her bliver stemmerne afgivet på stemmesedler, der optælles på computere.

Fejlprogrammering
Inden valget begyndte, afslørede det amerikanske magasin Wired, at optællingsmaskinerne i Santa Fe ved en fejlprogrammering var sat op til ikke at tælle stemmer i præsidentvalget.

Hvis vælgerne markerer deres kandidat ved navn, bliver stemmen talt. Men hvis vælgerne i stedet markerer partinavnet, bliver stemmen ikke talt med.

Fejlen er fundet på samtlige optællingsmaskiner i det overvejende demokratiske valgdistrikt Santa Fe County, men ikke i andre distrikter.

Ved valget i 2000 vandt demokraten Al Gore staten New Mexico over George Bush med blot 366 stemmer.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere