’Stjæl din stemme tilbage’

Han er søn af USA’s tidligere justitsminister Robert F. Kennedy, der blev myrdet, mens han var præsident-kandidat.

I år kæmper Robert F. Kennedy Jr., for at stjæle det amerikanske valg. Tilbage.

Kennedy Jr. er advokat med speciale i vælgerrettigheder. Sammen med journalisten Greg Palast har han iværksat kampagnen ’Stjæl din stemme tilbage’. Formålet er at bekæmpe, hvad de betegner som et omfattende republikansk angreb på demokratiet.

– I stat efter stat er republikanske aktivister – partiets elitekommando af knytnævepolitikere – i fuld gang med at indføre love, der skal udskille demokratiske vælgere, siger Robert F. Kennedy Jr. til magasinet Rolling Stone.

Palast og Kennedy Jr. har især fokuseret på de vælgere, der aldrig får lov til at komme til stemmeurnerne. Og de vælgere, hvis stemmer ikke bliver talt op.

– Undertrykkelsen af vælgere er systematisk, siger Kennedy Jr. Og undertrykkelsen er stor nok til at afgøre valget selv med et kolossalt forspring i meningsmålingerne til den demokratiske kandidat:

– Siden 2003 har mindst 2,7 millioner nye vælgere fået deres ansøgninger afvist. Dertil skal lægges, at mindst 1,6 millioner stemmer aldrig blev talt ved valget i 2004 –  og den amerikanske valgkommissions tal antyder, at det reelle antal i virkeligheden kan være dobbelt så stort.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere